Brug data til at holde på medlemmerne

Brug data til at holde på medlemmerne

Thursday, September 5, 2013

Medlemsfastholdelse – når medlemsdata, services og kommunikation spiller sammen. Firmaet Groupcare inviterer til gratis seminar om, hvordan medlemsdata kan styrke fastholdelse af jeres medlemmer.

I invitationen skriver Groupcare:

”Jeres medlemmer stiller krav. Det enkelte medlem ønsker i stigende grad tilbud, services og information, der rammer præcis ham eller hende, for at medlemsskabet stadig opleves som relevant. Kan din forening tilbyde det? Eller betragter I, som de fleste foreninger gør i dag, medlemmerne som en samlet masse, som får de samme tilbud og samme information serveret på samme måde?

Fremtidens forening vil arbejde mere målrettet med segmentering af medlemmerne og begynde at bruge sine medlemsdata mere aktivt. At medlemsdata kan være vejen til at segmentere jeres medlemsgruppe, ved du og din organisation sandsynligvis allerede.

Groupcares trendundersøgelse fra 2013 viste således tydeligt, at foreninger godt er klar over, at der er muligheder i medlemsdata. Men undersøgelsen viste også, at mange er vaklende i forhold til, hvordan man griber opgaven an.

Det er baggrunden for dette seminar, hvor du kan få indblik i hvilke analysemuligheder, der ligger gemt i foreningens data. Du vil samtidig få nogle konkrete ideer til, hvordan din organisation kan innovere og kommunikere med medlemssegment-brillerne på.”