Samspillet om anerkendelse af realkompetencer

Samspillet om anerkendelse af realkompetencer

Monday, September 24, 2012

Borgerne skal have mulighed for at få anerkendt deres realkompetencer, når de søger job og optagelse på uddannelsesinstitutioner. Forudsætningen er et tæt sammenspil mellem mange aktører. Det er temaet for en national konference.

NVR 160

I invitationen til sin årlige konference skriver Nationalt Videncenter for Realkompetence bla.: "Samspil mellem alle interessenter og aktører, der er optaget af anerkendelse af realkompetencer og samspil internt i uddannelsesinstitutionerne. De centrale spørgsmål, som vil blive belyst er:
• Hvordan kan man forstå sammenhængen mellem livslang læring, kompetenceudvikling og anerkendelse af realkompetencer?
• Hvorfor og hvordan får man samspillet mellem forskellige aktører til at fungere?
• Hvordan griber man fat om udfordringerne?
• Hvad skal der til for at styrke samspillet og kvalificere arbejdet med anerkendelse af realkompetencer til glæde for den enkelte? For uddannelsesinstitutionerne? For arbejdspladserne? og for samfundet?"

Daghøjskole og fagforening
Blandt tilbuddene på konferencen er gruppedrøftelse om samspillet mellem uddannelser og andre aktører. Gruppen vil tage udgangspunkt i erfaringer fra Ishøj Daghøjskole og 3F Kastrup.
Her vil man diskutere, hvordan man kommer fra en bred realkompetenceafklaring til vurdering ind i det formelle uddannelsessystem.

Konferencens tre hovedoplæg
1. Hvordan kan man se sammenhængen mellem livslang læring, kompetenceudvikling og anerkendelse af realkompetencer? Og hvad er perspektiver og udfordringer, når kompetenceudvikling er en nøgle for samfundsmæssig udvikling? v/ Morten Lassen, Aalborg Universitet
2. Er VEU-systemet gearet til tidens krav om uddannelse og kompetenceudvikling - og hvordan kan RKV i større udstrækning bringes ind, og hvad kræver det af samspil? v/ formand for VEU-rådet Kjeld Møller Petersen
3. Hvordan kan samspillet med andre aktører befordre uddannelsernes arbejde med kompetenceudvikling generelt og især i forhold til anerkendelse af realkompetencer? Hvad er uddannelsernes muligheder og udfordringer i forhold til at etablere konstruktive samspil med andre aktører og internt på institutionerne. v/ Mette Greisen, forstander, Tietgen KompetenceCenter