Kommuner klar med folkeoplysningspolitik

Mange kommuner klar med folkeoplysningspolitik

Friday, March 23, 2012

Hver kommune skal have en folkeoplysningspolitik. Mange steder er den på plads. I andre kommuner er den på vej. Et overblik kan man få på Fritid&Samfunds hjemmeside.

Fritid og Samfund

Da folkeoplysningsloven blev revideret i juni 2011, indførte Folketinget en bestemmelse om, at hver kommune skal udarbejde en folkeoplysningspolitik i dialog med de lokale folkeoplysende skoler og foreninger.

Organisationen Fritid&Samfund følger løbende med i arbejdet og offentliggør på deres hjemmeside en oversigt over, hvor langt de enkelte kommuner er nået. Her er også links til de allerede vedtagne politikker.