Innovation efterlyst og fundet

Kan I forny jer og skabe folkeoplysningen version 2.0., spurgte Uffe Elbæk. Vi er i fuld gang, lød svaret fra syv folkeoplysere, som både kunne oplyse ministeren og inspirere deltagerne på DFS’ medlemskonference.

Af Michael Voss

De nærmest faldt over hinanden for at fortælle om nye, spændende folkeoplysnings-aktiviteter, deres skoleform eller forening har gang i. De syv folkeoplysere deltog i en "sofasnak" med ministeren, som langt hen ad vejen overtog rollen som ordstyrer og udspørger.
Som tilhørere sad cirka 60 deltagere på andendagen af den årlige DFS-medlemskonference, der som sædvanlig fandt sted på konferencecenteret Kolle Kolle, denne gang med overskriften "Innovation, forandring og nytænkning i folkeoplysningen".
Umiddelbart inden han gik på scenen, blev kulturministeren sammen med resten af forestillingen præsenteret for en dramatisk udgave af innovation. Teatergruppen Rareva præsenterede fortællingen om Ragnarok, hvor forudsætningen for nyskabelsen er total destruktion af det gamle.

Også sanserne
"Traditionelt har vi talt til intellektet. Vi skal jo formidle forskningens resultater til befolkningen," fortalte Trine Bang fra Folkeuniversitetet i Aarhus.
"Nu arbejder vi på at tale til intellektet og sanserne på én gang. Vi præsenterer forskning på en ny scene, når vi arrangerer historiske talkshows i samarbejde med teaterfolk.
En skuespiller optræder f.eks. som Struense i et slags "her-er-dit-liv"-interview med en kendt journalist. Med på scenen er en historieprofessor, som med mellemrum blander sig med historiske kendsgerning og korrektioner."
Talkshowet indgik i en 1700-tals festival med i alt 40.000 deltagere.

Opsøgende folkeoplysning
Maya Bram Sommer fortalte om Grænseforeningens kulturmødeambassadører, hvor unge fra det danske mindretal Tyskland sammen med unge danskere fra etniske mindretal turnerer på bl.a. uddannelsessteder:
"De supplerer deres oplæg med øvelser og lege, der tvinger mødedeltagerne med i en dialog om kultur- og samfundsproblemer. Traditionel folkeoplysning beder deltagerne tilmelde sig og komme til os. Vi opsøger borgerne, hvor de er," sagde hun.
Den opsøgende folkeoplysning var også Rebekka Knudsens pointe, da hun fortalte om SFOF's "ræs for miljøet" et arrangement om elbiler og fremtidens transport med forskere og politikere på en åben plads i byen.

Uddanner de frivillige
Den historisk traditionelle folkeoplysning var repræsenteret af Per Paludan Hansen, oplysningsforbundet LOF, og Rasmus Kjær, Højskoleforeningen. Lisbet Lautrup Knudsen fra DATS og Gellerup Amatørscene fortalte, hvordan kunstneriske udfoldelse, socialt samvær uden mobning og læring går op i højere enhed, når unge spiller amatørteater.
Fra Ishøj Daghøjskole berettede Györgyi Csató, hvordan et miljøambassadørprojekt blandt indvandrerkvinder tog udgangspunkt i spontane aktiviteter, der fandtes i boligkvarteret i forvejen.
"Men de havde en tendens til at bryde sammen på grund af dårlig organisering. Vi uddannede de frivillige og gennemførte projektet med dem. I dag ved vi, at aktiviteterne fortsætter," sagde hun.

Bevægelse eller maskine?
Uffe Elbæk rejste mange andre diskussioner i den næsten to timer lange samtale. For ham var rammen, at vi er i en periode med lige så drastiske samfundsændringer, som da bondesamfundet blev til et industrisamfund.
"Det kræver, at vi udvikler nye former, der ligger et sted mellem det offentlige, det private og det frivillige, for ingen af sektorerne kan løse problemerne selv, " sagde han.
Han spurgte sine samtalepartnere, om de havde blik for, at der foregår meget ikke-organiseret og selvorganiseret folkeoplysning uden for folkeoplysningsorganisationerne.
"Det er ikke nok, at I ikke er støvede. I må også overbevise omverdenen om, at sådan er det," sagde han og spurgte i den forbindelse, om deltagerne omfatter folkeoplysningen som en bevægelse, som konkurrerence organisationer eller som en maskine, der bare kører.
Fra de seks deltagere fik han masser af svar, og i bedste folkeoplysningsånd var de ikke altid enige.

Penge
Selv om ministeren stillede mange spørgsmål, rettede folkeoplyserne også pilen tilbage og spurgte, hvad Uffe Elbæk kunne gøre for dem og deres problemer med bl.a. bureaukratiske regler.
"Økonomisk er situationen, at der ikke er flere penge. Alt, hvad vi foretager os, også på jeres område, skal klares inden for den samme ramme," sagde han.
Til gengæld lovede han, at i hvert fald to år frem i tiden, ville der ikke være færre penge. Desuden inviterede han alle til at skrive til ministeriet, hvis ændringer af regler og arbejdsgange kunne gøre deres virksomhed lettere.

Bordene med folkeoplysningens udfordringer var markeret med forskelligfarvede balloner under den forholdsvis velordnede kaoscafe.

Brug værdierne
Dagen før, torsdag den 25. oktober, havde to af DFS' bestyrelsesmedlemmer, Per Paludan Hansen og John Meinert Jacobsen, sat rammen for seminaret gennem en samtale for åben mikrofon.
"Vi skal passe på, at vi ikke indskrænker vores opfattelse af, hvad folkeoplysning, er til det, der udløser tilskud," sagde AOF-Danmarks forretningsfører, John Meinert Jacobsen. Han pegede bl.a. på, at de folkeoplysende skoler og organisationer skal gå ind i offentligt-private partnerskaber.
De to samtalepartnere var enige i, at værdigrundlaget var en af folkeoplysningens forcer, både det fælles værdigrundlag og de enkelte organisationers særlige værdimæssige kendetræk.
Undervejs dukkede ideen om et sæt "dogmeregler" for folkeoplysningen frem som et middel til at synliggøre folkeoplysningens særlige pædagogiske værdier.

Energiske deltagere
På konferencens førstedag blev deltagerne for alvor pressede. Der var ingen mulighed for sætte sig tilbage og lytte. Men der var fuld energi i forsamlingen igennem hele eftermiddagen program med:
- en kaoscafe, hvor de skulle diskutere nogle af de udfordringer, de selv på forhånd havde udpegede for deres organisationer, f.eks: Har folkeoplysningen en identitetskrise? Er folkeoplysningen forandringsparat?
- praksisøvelser i innovation under ledelse af en professor: bodymapping, negativ brainstorm og billedpræsentation af visioner
- workshops med inspiration fra fire DFS-medlemsorganisationer

Innovationskompetencer
Før Lotte Darsø, der er professor i innovation ved Aarhus Universitet, sendte deltagerne ud på gulvet for at fysisk at markere, hvor de kom fra, havde hun holdt et foredrag, hvor hun formidlede en grundlæggende viden om innovationskompetencer, innovationsprocesser, motivation for innovation og bruger-centreret innovation.
Hun forklarede bl.a., hvordan innovation oprindeligt handlede om nye produkter, senere om tjenesteydelser. I en periode havde der været fokus på oplevelser, men nu handler det i høj grad om det at "transformere" den enkelte. Produktet er personen selv, der vil forandres.
Lotte Darsø henviste til hele coaching-tendensen, men understregede, at med den udvikling befinder læring som et redskab til transformering i centrum af innovationsarbejdet.

Velfærdsopgaver
Sidste punkt på konferencens dagsorden var et oplæg om nyskabelser i det frivillige arbejde af formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann.
Hun fortalte, hvordan de frivillige i højere og højere grad udfører velfærdsopgaver for det offentlige. Samtidig påpegede hun en betydelig udfordring for foreningerne: At flere og flere frivillige påtager sig opgaver individuelt og direkte i det offentlige velfærdssystem - i stedet for som medlemmer af en forening.
I debatten gav deltagerne fra salen Vibe Klarup en række eksempler på, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger som en del af det lærende og folkeoplysende udfører velfærdsopgaver.

Nye venner
Samlet set gav konferencen et billede af en folkeoplysning, hvor innovationen er i fuld gang.
Deltagerne inspirerede hinanden. De fik nye redskaber til innovationsarbejdet og nye perspektiver for det. For ikke at glemme den meget vigtige sidegevinst ved den slags konferencer: kontakter til andre organisationer med henblik på samarbejde:
"Jeg fik en aftale med Claus fra Folk og Forsvar. Den type samarbejdspartner var ikke noget, jeg lige havde set komme, inden jeg tog af sted," sagde Rasmus Kjær fra Højskoleforeningen.

Konferencerne deltagerne var helt rundt på gulvet, men det var også meningen i Lotte Darsøs bodymapping øvelse.