EU-parlamentet vil bevare Grundtvig programmet

EU-parlamentet vil bevare Grundtvig programmet

Thursday, November 29, 2012

EU-parlamentet vil bevare Grundtvig programmetEU-parlamentarikerne kaster sig nu ind i diskussionen om fremtidens støtteprogrammer for voksnes læring. Parlamentets komité for uddannelse og kultur vil øge bevillingerne og bevare Grundtvig programmet – i modsætning til Kommissionen.

Gina Ebner 160
EAEA's generalsekretær, Gina Ebner, har stået i spidsen for den europæiske interesseorganisations arbejde for at bevare Grundtvig-programmet til støtte for ikke-formel voksenlæring.

Den 27. november bakkede Komiteen for Kultur og Uddannelse op om formanden, Doris Packs rapport, der behandlede et forslag fra EU-kommissionen om et nyt støtteprogram med et nyt navn "Erasmus for alle". I en pressemeddelelse skriver den europæiske samarbejdsorganisation for ikke-formel voksenlæring, European Association for the Education of Adults (EAEA):
"EAEA's arbejde med at påvirke beslutningsprocessen gav resultat, da EU-parlamentarikerne stemte for at øge budgettet for voksnes læring og bevare Grundtvig programmet i et kommende fælles program for uddannelse, ungdom og sport (YES Europe), tidligere kendt som Erasmus for Alle."
DFS er medlem af EAEA, og DFS' formand, Per Paludan Hansen, er vicepræsident for organisationen.

Frygt for voksenlæringens status
Igennem flere år har der eksisteret et EU-støtteprogram med betegnelsen Grundtvig-programmet, hvor midlerne er øremærket folkeoplysning og anden ikke-formel voksenundervisning.
Tidligere på året offentliggjorde EU-kommissionen et forslag, der vil indebære, at Grundtvigprogrammet bliver opslugt i et stort uddannelsesprogram "Erasmus for alle".
Det vakte stor bekymring i EAEA og organisationens medlemskreds, hvor man frygtede, at støtten til ikke-formel voksen læring vil blive presset ud - på bekostning af erhvervsuddannelser og højere uddannelser. Det blev tillagt symbolsk betydning, at Erasmus, der er navnet på det hidtidige støtteprogram for højere uddannelser, fremover skulle være fællesbetegnelsen.

Tilfredshed i EAEA
Siden maj måned har Komiteen for Kultur og Uddannelse arbejdet med at formulering en holdning til Kommissionsforslaget. Det var sådan en tekst, som udvalget vedtog den 27.11. 
Rapporten skal senere til afstemning i EU-parlamentets plenum, men det forventes ikke at ændre afgørende på teksten. Derefter indleder Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet forhandlinger om en endelig beslutning om støtteprogrammerne.
"EAEA værdsætter, at Grundtvig under-programmet vil fortsætter inden for det nye programs struktur. Grundtvig har som målgruppe mange forskellige grupper og sektorer inden for livslang læring på grund af dets ikke-formelle karakter. Ud over til ikke-formel almindelig voksenundervisning anvendes det til unge voksnes ikke-formelle uddannelse, forældre-uddannelse og til videreuddannelse af lærere i den ikke-formelle sektor," skriver EAEA i pressemeddelelsen.
Det er også i overensstemmelse med EAEA's anbefalinger, at Komiteen foreslår, at der afsættes seks procent af de samlede programmidler til voksnes læring - i modsætning til de to procent, som Kommissionen har foreslået.