Blandt andet gennem en omfattende digitalisering er vi på vej mod lokalarkiv 2.0, der kan spille en rolle i kulturturismen og oplevelsesøkonomien. Det fremgik af Sammenslutning af Lokalarkivers årsmøde.
For nylig fejrede man i Maribo, at sammenslutningens arkiver
havde indscannet foto nummer 1 million. Der indscannes årligt
250-350.000 billeder på lokalarkiverne, hvor en stor del af
aktiviteten er baseret på frivillig arbejdskraft. Sammen med
stadsarkiverne har man nu i alt digitaliseret over 50 millioner
billeder.
Det fremgik af formanden, Jørgen Thomsens, beretning, da
Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) den 6. og 7. oktober afholdt
årsmøde i Middelfart. SLA er medlem af DFS.
Andre temaer for beretningen var:
Online i stedet for post
Rigsantikvar Asbjørn Hellum holdt årsmødets hovedtale. Han
fortalte om Rigsarkivets store digitaliseringsprojekt 'DigDag'
sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen, KU, SDU, Nationalmuseet, Det
kongelige Bibliotek og Kulturarvstyrelsen. Her digitaliserer man
alle danske kort med administrative grænser siden 1660. Det er det
første system af sin art i verden.
Digitalisering letter arbejdet betydeligt, fortalte
rigsantikvaren. Den betyder, at man kan overføre materiale via
nettet i stedet for at sende store bunker med posten.
Antallet af besøgende på arkiver/læsesale er da også kraftigt
faldende. På rigsarkivet er antallet af besøgende faldet fra
100.000 til 35.000, til gengæld er der årligt over 5 mio. besøgende
over nettet. På www.arkivalieronline.dk blev der i 2011 vist 292
mio. sider.
På årsmødet uddelte SLA folderen "Lokalarkiverne - Hvem er vi?", som DFS har givet tilskud til via Tipspulje B. Den har været en stor succes, er blevet genoptrykt og bliver stadig brugt over hele landet.