Kvalifikationsramme for livslang læring uden folkeoplysning

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring angiver uddannelsernes niveauer i forhold til hinanden. Den er nu på nettet, men den omfatter ikke folkeoplysning og anden ikke-formel læring.

Af Michael Voss

Kvalifikationsrammen er et nyt redskab. Den rummer uddannelser på alle niveauer og skal blandt andet gøre det lettere at sammenligne uddannelser, både i Danmark og i Europa. Alle offentligt godkendte uddannelsesbeviser og grader i det formelle danske uddannelsessystem har fået en plads i Kvalifikationsrammen. Kvalifikationerne er placeret på niveauerne fra 1 til 8 ud fra den viden, de færdigheder og de kompetencer, som man typisk vil have opnået. For eksempel ligger en studentereksamen på niveau 4 og en bachelorgrad på niveau 6. Anvendelse I sin præsentation af Kvalifikationsrammen skriver Undervisningsministeriet bl.a.: "Mange vil stifte bekendtskab med Kvalifikationsrammen, når de læser om de enkelte uddannelser på Uddannelsesguiden.dk.

"Kvalifikationsrammerne er  en udfordring for den ikke-formelle sektor, men vi må finder veje til at håndtere udfordringen," sagde udviklingskonsulent Flemming Gjedde, da han præsenterede den nordiske-baltiske rapport.

Den, der f.eks. slår op på uddannelsen til laborant, vil se, at den fører til niveau 5 i Kvalifikationsrammen.
En ny søgefunktion giver desuden mulighed for at søge på kvalifikationsniveauer, også i kombination med andre kriterier. F.eks. kan man nemt fremsøge alle niveau 5-uddannelser inden for området energi og miljø."

Uden folkeoplysning
Folkeoplysningen og anden ikke-formel undervisning er i ikke øjeblikket integreret i Kvalifikationsrammen, og repræsentanter for sektoren har heller ikke været inviteret med i det forberedende arbejde.
Hermed adskiller Danmark sig fra de øvrige nordiske lande. Det fremgår af en rapport om arbejdet med kvalifikationsrammer i de nordisk-baltiske lande. Rapporten er udarbejdet af to DFS-konsulenter, Agnethe Nordentoft og Flemming Gjedde, i samarbejde med Tiina Jääger fra Estonian Non-formal Adult Education Association. Den blev præsenteret på en europæisk konference om kvalifikationsrammer i Bruxelles den 25.-26. november 2010.
Konferencen viste, at der er stor forskel på, i hvor høj grad den ikke-formelle voksenlæring bliver inddraget i de europæiske lande. Men det fremgik også, at ikke alle repræsentanter for den tredje sektor er overbeviste om, at den ikke-formelle læring kan drage nytte af at blive integreret i de nationale kvalifikationsrammer og i den Europæiske Kvalifikationsramme.

Europæisk kvalifikationsramme
I hele EU er landene i gang med at producere nationale kvalifikationsrammer. Disse skal derefter  kædes sammen via den fælles Europæiske Kvalifikationsramme, EQF. Målet er, at man via EQF kan få hjælp til at sammenligne uddannelser mellem de europæiske lande.
Herhjemme er et udvalg med deltagelse af internationale eksperter i gang med at koble niveauerne i den danske kvalifikationsramme til niveauerne i EQF, og arbejdet forventes afsluttet i maj 2011.

En udfordring for folkeoplysningen
Da Flemming Gjedde præsenterede rapporten på Bruxelles-konferencen, sagde han bl.a.:
"Kvalifikationsrammerne er baseret på læringsresultater, ikke studieplaner og pensum. Derfor kan og skal den ikke-formelle sektor inkluderes. Anerkendelse af realkompetencer bliver meget vigtige for rammerne.
Der er problemer og dilemmaer. F.eks: Hvem skal afgøre niveauerne og kriterierne. Vi får brug for redskaber og metoder, der kan godkende viden, kvalifikationer og kompetencer, som man har opnået i den ikke-formelle sektor.
I den globaliserede verden kan vi ikke fortsætte, som vi altid har gjort. Kvalifikationsrammerne er en realitet, vi ikke kan undgå. Det er en udfordring for den ikke-formelle sektor, men vi må finder veje til at håndtere udfordringen."