I-dage er en to-dages konference. Den handler om indvandring, men også om inspiration, ide-udveksling, integration og internationalt input.
I-dage finder sted i København d. 6.-7. oktober 2011. Rammerne for konferencen er Københavns Universitets nye campus på humaniora. Ambitionen er at skabe Danmarks bedste og største konference for udveksling af viden om migrations- og integrationsrelaterede emner.
I-dage inddrager viden og kompetence for forskellige sektorer,
som arbejder med migration, integration og indvandringsrelaterede
emner.
Vi ønsker at få forskere, praktikere, NGOer, politikere og
debattører, som arbejder med disse emner til at dele deres viden
med hinanden.
Vi ønsker en kvalificeret videns- og meningsudveksling, der kan
bruges fremadrettet af de personer og institutioner, som deltager i
konferencen.
I-dage indeholder traditionelle konference-elementer som plenumsessioner og workshops. Men vi vil også gøre det muligt for initiativer, foreninger og kommunale aktører at anvende andre medier til at gøre deres viden tilgængelig. Det kan fx være igennem udstilling eller studieture.
Portalen Integrationsviden giver dig et samlet overblik over relevant og kvalitetssikret viden inden for integrationsområdet:
• Viden
• Værktøjer
• Erfaring
Desuden kan du danne dig et overblik over relevante arrangementer, aktører og netværk på området.