Både frivillig og professionel

Frivillige kan arbejde meget professionelt. Men de professionelt ansatte kan også overtage frivillige organisationer. Det var to af temaerne på DFS’ medlemskonference på Kolle Kolle.

Af Michael Voss (Fotos: Flemming Gjedde)

"Vi må huske at stille os selv spørgsmålet: hvem gør vi det for og hvorfor?" Sådan lød en kommentar fra salen, da de knap 50 deltagere fra folkeoplysende organisationer havde diskuteret

frivilligt arbejde og partnerskaber med det offentlige i næsten 24 timer. På det tidspunkt havde deltagerne hørt, hvordan tusindvis af frivillige skaber, organiserer og lukker en by på 120.000 indbyggere en gang året. De havde hørt, hvordan de ansatte i store frivillige foreninger håndterer deres frivillige. Tre erfarne folkeoplysere havde fortalt, hvordan man får gode resultater af at indgå samarbejde med kommunen, og en mindst lige så erfaren folketingspolitiker havde mindet forsamlingen om dens historiske ansvar for at styrke civilsamfundet og det aktive medborgerskab.

Fire frivillig-typer Esben Danielsen fra Roskilde Festivalen præsenterede fire typer frivillige, som er drevet af forskellige former for motivation, og som får forskellige behov opfyldt via indsatsen: • Festaben er med på grund af det sociale. Det skal være hyggeligt. Der skal være fest, og måske finder han en kæreste. • Nørden er der, fordi hun interesserer sig for den konkrete opgaveløsning. Hun har store faglige ambitioner, stiller krav til resultatet og skal mærke, at det nytter. • Politikeren vil have medindflydelse på beslutningerne. Han kan lide at gå til bestyrelsesmøder og tænker i strukturer. Han skal mærke, at han flytter noget. • Ekshibitionisten er der, fordi hun er Roskilde Festival. Festivalen og hendes rolle som frivillig er en del af hendes identitet, og det skal ses. De er alle nødvendige, men de skal behandles forskelligt - og der er masser af konfliktpotentiale, når de forskellige typer skal samarbejde, fortalte Esben Danielsen.

Følelser og værdier Der er langt fra Roskilde Festivalens mammut-organisation til små og lidt større folkeoplysende foreninger og oplysningsforbund. Ikke desto mindre havde Esben Danielsen, der er festivalens udviklingschef, en stribe råd, som uden videre kan oversættes til andre former for frivilligt arbejde: - De frivillige kan være mindst lige så professionelle i deres bidrag som mange ansatte. - Værdier og idealer skaber det nødvendige engagement. - De frivillige skal kunne se sig selv om en del af en fortælling, f.eks "Jeg er en del af den lange march fra én scene og 20 orkestre i 1971 til 7 scener og 180 bands i 2011". - Det er følelserne, der tæller. Brug hellere sprog og metoder fra familien end fra erhvervslivet - og anerkend, anerkend, anerkend. - Motivationen for frivillighed er individuel (se box) På toppen af de mange tusinde frivillige har festivalen et sekretariat på 20-25 ansatte. Mellem dem og de frivillige opstår der masser af konflikter, fortalte Esben Danielsen. Han havde ingen patentløsninger på disse modsætninger: "Men I skal hele tiden trække modsætningerne og de mulige konflikter frem i lyset og italesætte dem," sagde han. Presset på og fra de frivillige Mange taler om, at foreningerne presses til at arbejde mere professionelt. "Det er rigtigt, at der stilles øgede krav til de frivilliges kompetencer, refleksion og præstationer," sagde Thomas Kirkeskov, der arbejder med frivillige bestyrelser i "Landbrug og Fødevarer", og som tidligere har været konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd. "Ofte kommer presset udefra, fra myndigheder og andre finansieringskilder. Men det kommer først og fremmest indefra, fra organisationen selv, fordi medlemmerne kræver høj kvalitet i arbejdet," tilføjede han. Thomas Kirkeskov byggede sin præsentation op omkring video-interviews med Camilla og Kristian, der organiserer frivilligt arbejde i henholdsvis Red Barnet Ungdom og KFUM-spejderne.

De ansattes frivilligheds-strategi Med titlen "Hvordan skaber vi en professionel og politisk interesseorganisation?" fik Jakob Juhl Pedersen fra DGI-Storkøbenhavn for alvor formuleret effektivitetskravene til de frivillige. Han beskrev den omfattende ændring af struktur og arbejdsform, der har fundet sted i organisationen de sidste 5-10 år.

Jakob Juhl Pedersen fortalte, hvordan DGI-Storkøbenhavn har positioneret sig mellem stat, civilsamfund og marked.

"I DGI-Storkøbenhavn var problemet, at ingen stillede spørgsmålet til de frivillige i bestyrelser og arbejdsudvalg: Hvad er formålet med jeres møder? Hvad rykker det," fortalte Jakob Juhl Pedersen. Med det afsæt beskrev han en proces, der havde ændret DGI-Storkøbenhavn fra at være en frivillig organisation, der havde et sekretariat på fire-fem mennesker, til et sekretariat på 20-25 ansatte, der har en frivillighedsstrategi. "Vi har nu en strategi, der definerer opgaven. Kan de frivillige ikke løse den, så må de ansatte gøre det," sagde han. Men samtidig understregede han, at formålet i høj grad er at, at landdelsorganiseringen DGI-Storkøbenhavn skal blive bedre til at servicere de frivillige i de enkelte idrætsforeninger. "Og som ansat skal man hele tiden spørge sig selv: Hvilken frivillig har jeg taget en spændende opgave fra i dag?"

Kan vi?
 På andendagen præsenterede DFS' formand Per Paludan Hansen bestyrelsens vision om folkeoplysningen som oplysningsformidler for staten og for kommunerne. "Jeg tror, vi har store muligheder på dette felt, men der er også betydelige udfordringer," sagde han og stillede et par af dem som spørgsmål:
 • Er vi i folkeoplysningen i stand til at håndtere store oplysningskampagner?
 • Hvis DFS indgår en aftale med et ministerium, kan paraplyorganisationen så forpligte en FOF-skole, en DATS-afdeling eller en højskole?
 • Hvis et af de store oplysningsforbund byder ind og får en opgave, vil det så udløse jalousi og sure miner hos de andre?

Teater, undervisning og kampagne Det efterfølgende program fokuserede mest på lokale samarbejder mellem folkeoplysning og kommuner. Lisbet Lautrup fra Gellerup-scenen fortalte bl.a., hvordan hendes professionelt styrede teater med frivillige optrædende fra mange etniske minoriteter havde skabt en forestilling om kvinders stemmeret, som en del af Århus Byråds kampagne for at få flere kvinder i politik. Györgyi Csato fortalte om Ishøj Daghøjskoles og Ishøj Aftenskoles samarbejde med kommune og beboerforeninger om kurser for miljøambassadører. Med henvisning til en meget træg opstartsfase advarede hun dog mod at samle for mange partnere i samme projekt. Ikke alene havde projektet introduceret miljø-hensyn og besparelsesmuligheder for første gang for en stor gruppe etniske kvinder. Det havde også skabt en stor interesse for at lære mere i det hele taget: "Vil I ikke undervise os i noget andet også," kom nogle af kvinderne bagefter og spurgte projektlederen og Györgyi Csato.

Lisbet Lautrup, Gellerup-scenen og DATS. Györgyi  Csato, Ishøj aftenskole og  daghøjskole.

I skal blande jer
FO-Århus har et helt arsenal af erfaringer for samarbejde med kommunen, og skoleleder Torben Dreier blev derfor spurgt om, hvad det er, hans skole har gjort rigtigt. "Vi har været synlige og blandet os i alle mulige kommunale diskussioner. Jeg og Fritid&Samfunds Steffen Hartje blev for nogle år side enige om, at vi ville afgive høringssvar på alt, hvad der var det mindste relevant for folkeoplysning. Derfor er det lige til for kommunen at samarbejde med os," sagde han. Fra salen anklagede et par deltagere Torben Dreier for at være for besked en: "Det handler lige så meget om, at Torben har så mange ideer, og at han kan se muligheder i alting," sagde en deltager.

Fasthold værdierne og skab energien
Fra et par deltagere lød der også advarende røster mod at binde folkeoplysningen op i et tæt samarbejde med myndighederne: "Vi har hørt om, hvor vigtigt det er at skabe den rette energi, hvis foreninger og skoler skal løse opgaver," sagde Helen Horsbrugh, der er organisationskonsulent i LOF, og tilføjede: "Inden vi indgår aftaler med det offentlige, bliver vi nødt til at sikre os, at der er den nødvendige energi hos skolelederne, hos lærerne og hos eleverne til at løfte opgaven." Anders Hind fra DATS advarede mod et værdiskred: "Folkeoplysningen står for fællesskaber og dannelse, men nu erstattes det af partnerskaber og uddannelse. Vi må huske at stille spørgsmålet: Hvorfor er vi her? Og svaret må ikke være: for at skaffe midler til at holde vores organisationer i live."

Hafida Bouyled, AOF-Danmark

Til gengæld kunne Hafida Bouyled fra AOF-Danmark berolige med, at partnerskaber ikke nødvendigvis gør folkeoplysningen til lydigt redskab for det offentlige: "Jeg kender nogle af miljøambassadørerne fra Györgyis projekt. De holder stadig sammen, og de er blevet meget aktive med at stille krav til myndighederne," fortalte hun.