VUC driver aftenskoler på statsstøtte

Over halvdelen af VUC’s kursister på Almen Voksenuddannelse og HF-enkeltfag er ikke interesserede i eksamen, viser nye tal. I medierne praler VUC-forstandere af deres eksamensfrie aftenskoletilbud.

Af Michael Voss

Undervisningsministeriet har offentliggjort statistik for voksen- og efteruddannelserne i skoleåret 2008-09, og den underbygger den kritik, DFS har.
Voksenuddannelsescentrene er skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kompetencer, så de med et nyt eksamensbevis kan fortsætte i uddannelsessystemet eller få et bedre udgangspunkt på arbejdsmarkedet. Men virkeligheden er en anden.

Eksamen ligegyldig
Over halvdelen af de VUC-kursister på Almen Voksenuddannelse og HF-enkeltfag, som gennemfører hele kurset, går ikke til eksamen:
- 79 % af alle VUC's fuldførende AVU-kursister går ikke til eksamen
- 25 % af alle VUC's fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke til eksamen
- Samlet bliver det, at 58 % af alle VUC's fuldførende HF-enkeltfags- og AVU-kursister ikke går til eksamen
Heri er ikke medregnet de kursister, som springer fra før tiden. Og de, der går til eksamen, men dumper, tæller ikke med i de 58 %.

Aftenskolen som alternativ
"Tallene bekræfter og bestyrker vores mistanke om, at VUC har bevæget sig langt ind på folkeoplysningens område. De kan tilbyde interessebaserede og eksamensfrie kurser til en deltagerbetaling, som er ti gange lavere end aftenskolernes, fordi statsstøtten til VUC er langt højere," kommenterer Per Paludan Hansen, formand for DFS, og tilføjer:
"Det understreger, hvor vigtigt det er, at Folketinget følger anbefalingen fra regeringens folkeoplysningsudvalg om at standse VUC's eksamensfrie kurser og bruge en del disse penge til at finansiere, at kommunerne mindst betaler halvdelen af udgifterne til et aftenskolekursus. Så vil de, der ikke længere kan gå på VUC, have råd til at gå i aftenskole i stedet."

Fup og fakta
Netop i disse uger kører VUC en kampagne i medierne for at undgå, at regeringen skærer ned på støtten til VUC-kursister. En stribe forstandere, kursister og folketingsmedlemmer protesterer mod, at borgere med videregående uddannelse, efterlønnere og folkepensionister fremover skal betale alle udgifter selv. Kursuspriser på 10.000 kr. har været nævnt.
Kampagnen er blanding af fup og fakta. Det er korrekt, at genopretningspakken og finanslovsaftalen fjerner tilskuddet til VUC-kursister med videregående uddannelse. Men indtil 30. november var der ingen forslag om at forhøje prisen for de ældre kursister.
Til gengæld fremsatte undervisningsministeren den 30.11. et ændringsforslag til loven, der omhandler VUC. Ifølge ændringen skal efterlønnere og folkepensionisters betaling for VUC-kurser hæves med 750 kr.
"Forligspartierne er endvidere enige om at gennemføre en særskilt tilpasning af tilskud på de almene voksenuddannelser fra 2011, således at tilskuddene i højere grad afspejler de afholdte omkostninger og i højere grad målrettes personer med arbejdsmarkedstilknytning."

I strid med sig selv
Særlig bemærkelsesværdigt er det, at en stribe VUC-forstandere lige frem praler med, at deres kursister ikke søger formelle kompetencer til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. F.eks. har forstander Jens Otto Madsen i flere aviser beskrevet to af sine kursister:
"Svend er netop blevet efterlønner... Når Svend skal ud at rejse, er det billigere at bestiller online, skatteoplysninger skal hentes på skat.dk, og kommunikationen med kommunen er også meget vanskeligere, hvis man ikke er it-kyndig."
Og: "Ulla er ligeledes først i 60'erne. Det har altid ærgret hende, at hun ikke kan tale engelsk ret godt. Hun er globalt indstillet."
Men VUC-lederen ved godt selv, at det ikke VUC's opgave at hjælpe Svend og Ulla. Så sent som den 5. november i år vedtog VUC-lederforeningen et kodeks for deres centre, hvor der står:
"VUC's opgave er at udbyde formel, kompetencegivende undervisning, og VUC bør derfor overlade folkeoplysende aktiviteter til de udbydere, der har dette som en kerneaktivitet."

Mere end pensionisterne
"Både tallene og debatindlæggene viser, at de slet ikke lever op til deres eget kodeks," siger Per Paludan Hansen, der samtidig understreger, at DFS ikke støtter de aktuelle besparelser:
"For det første er det ikke specielt de højtuddannede kursister, som er problemet. Det er de kursister, som ikke skal bruge kurserne til noget, og som derfor ikke går til eksamen.
For det andet hjælper det ikke at fokusere alene på efterlønnere og folkepensionister. De nye tal viser, at kursister over 60 år kun udgør en fjerdedel af dem, der fuldfører uden at gå til eksamen.
Derfor bør finanslovspartierne opgive disse nedskæringer og i stedet gennemføre forslaget fra regeringens folkeoplysningsudvalg," siger DFS' formand.