”Kompetenceudvikling handler i høj grad også om almen dannelse. Tiden er inde til at genopfinde den gode, gamle folkeoplysning og bruge den i en nutidig udgave i det samlede kompetenceløft,” siger,” Christine Antorini, uddannelsespolitisk ordfører hos Socialdemokraterne.
For Christine Antorini er det oplagt, at virksomhederne tager hele folkeoplysningstanken til sig. Det fremgår af et et interview i Berlingske Tidendes tillæg om "business, kurser & kompetencer" den 17. marts.
Mange læse- og skrivesvage
Ifølge interviewet har hun stor respekt for de
uddannelsesaktiviteter, virksomhederne løbende gennemfører. Men hun
tror ikke det faglige og virksomhedsnære fokus er
tilstrækkeligt:
"Vi bryster os af at være et land med en meget veluddannet
befolkning. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at op imod
800.000 danskere er ordblinde eller har svært ved at læse og skrive
og regne."
Videre siger hun:
"Da Danmark fik et egentligt demokrati for 100 år siden i
overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund, var det
folkeoplysning og højskolebevægelsen, der stod for den almene
dannelse. I en nutidig form kan virksomhederne bruge den samme
model og dermed sikre, at medarbejderne har de fornødne
kvalifikationer i overgangen fra industrisamfund til
vidensamfund."
Håndholdt indsats
»Jeg oplever, at man blandt både ufaglærte og faglærte
sukker efter videreuddannelse.
Man er godt klar over, at livslang læring er et ' must'.
Men en del - og det er altså som regel mændene - skal have et lille
ekstra skub på vejen. Der skal en del overvindelse til at afsløre
over for kollegerne, at læsning og skrivning ikke er ens stærkeste
side. Derfor er der brug for en håndholdt indsats, hvor
virksomhedernes uddannelsesambassadører sørger for, at der f. eks.
suppleres med et læsekursus, når en medarbejder alligevel skal af
sted på faglig opgradering," siger Christine Antorini i
interviewet.