Vi skaber møder mellem mennesker

Folkeoplysningen skal være med til at sætte en dagsorden, formanede forfatteren Lene Andersen 100 forsamlede folkeoplysere. I skal skabe verdensborgere, og I skal være dem, som giver mulighed for det fysiske møde mellem mennesker, var hendes bud.

Af Michael Voss

"Det, der var rigtigt og vigtigt for 150 år siden, er ikke nødvendigvis rigtigt og vigtigt i dag." Med dette "lille hip til jer" indledte forfatteren Lene Andersen sin levende, inspirerende og provokerende tale til formødet før DFS' repræsentantskabsmøde den 29. april.
Lene Andersen er medlem af den tænketank, der i et års tid har arbejdet med fremtidsvisioner for folkeoplysningen.

Skab verdensborgere
"Da folkeoplysningen begyndte med højskolerne, satte man en dagsorden om almen dannelse og demokratisk medborgerskab. Men i dag diskuterer I, hvordan I skal reagere på samfundsudviklingen," sagde hun og opfordrede de tilstedeværende:
"Jeg synes, at I skal sætte en dagsorden. Det gør man ved at levere noget, der ikke er der i forvejen."
Selv havde Lene Andersen to bud på, hvordan folkeoplysningen kan profilere sig og sætte dagsordenen for samfundsdebatten og samfundsudviklingen.
"Her og nu og de næste 10 år, skal I være dem, der har udsynet. I skal være en græsrodsbevægelse, som skaber verdensborgere. Det handler også om at opbygge folkeoplysningen andre steder i verden," sagde hun.

Et etisk modspil
Men Lene Andersen forsøgte også at se længere ud i fremtiden til 2030.
"Til den tid vil alt være anderledes," sagde hun og henviste til den teknologiske udvikling.
"I 2030 vil bioteknologien gøre os i stand til at lave præcis de børn, vi ønsker. Med en etik om et fællesskab, som ikke kun er for de velfungerende, vil folkeoplysningen kunne spille en vigtig rolle," mente hun.

Vi er mennesker
"Også selve læreprocessen vil ændre sig. I dag kan man implantere chips i hjernen, så døve kan høre. I 2030 behøver vi måske ikke læse mere, men kan nøjes med at downloade viden," forudså Lene Andersen, men tilføjede:
"Det er jo vældig praktisk, men måske er det sjovere at lære sammen."
Her henviste Lene Andersen også til kommunikationseksperten Christian Have, som deltog i et af tænketankens møder.
Christian Have havde brugt musikbranchen som eksempel. For bare få år siden tjente musikerne ikke noget på koncerterne. Det var promotion for deres nye CD'er. I dag tjener de færreste noget på salg af musik. Det vil ingen betale for mere. Folk vil betale for koncerterne, det direkte møde med kunstnerne.
"Det fysiske møde bliver unikt. Når mere og mere læring foregår digitalt, kan folkeoplysningen slå sig op på at kunne levere noget særligt: muligheden for at mødes med andre mennesker," sagde Lene Andersen og præsenterede dette forslag til folkeoplysningens kommende slogan: Vi er mennesker.