Støtte til debat og oplysning om EU

Støtte til debat og oplysning om EU

Friday, April 9, 2010

Den årlige frist for ansøgning om tilskud til EU-aktiviteter er 29. april. Møder, konferencer, materialer og tv-radioprogrammer er noget af det, organisationer og enkeltpersoner kan søge penge til.

Tilskuddene fordeles af Europa-Nævnet, som beskriver aktiviteter, der kan søges til således:
• møder og konferencer, herunder honorar og transport til eksterne oplægsholdere, dog ikke honorar til medlemmer af Folketinget eller medlemmer af Europa-Parlamentet,
• udarbejdelse af oplysningsmateriale,
• produktion af tv- og radioprogrammer samt programmer til internettet,
• annoncering af aktiviteter og
• regnskabsaflæggelse og revision i forbindelse med aktiviteter.
Pengene kan til gengæld - normalt - ikke gå til studierejser, researchrejser eller til aflønning af organisationens medarbejdere.

Nævnet behandler ansøgningerne i midten af juni, ansøgerne får svar ca. tre uger senere. I * behandlingen lægger nævnet vægt på, at initiativet:
•  i indhold og form henvender sig til en bred eller ny målgruppe i Danmark
• har stor gennemslagskraft i målgruppen eller offentligheden
• er offentligt og annonceres bredt i offentligheden, og
• er væsentligt egenfinansieret eller væsentligt finansieret fra anden side.