Spejder efter kompetencer

Hvad har en spejder, en fodboldspiller, en ung Venstre-løve og en radioamatør til fælles? I hvert fald opnår de alle en masse kompetencer som foreningsaktive. Kommer de fra Aalborg, står de også på spring for at hjælpe foreningsfæller med at beskrive disse kompetencer.

Af Michael Voss

Torsdag den 31. januar satte en broget skare mennesker sig sammen i et undevisningslokale i Dannebrogsgade i Aalborg. Her var Charlotte fra roklubben og Jakob fra SFU. Men der var også Awais fra Somalisk-Dansk Forening, Hanne fra De Grønne pigespejdere og Steen fra Vodskov Idrætsforening.
Blandt de 11 foreningsaktive, der kom for at blive sparringspartnere, kunne man kun savne en bokser. Men det gik alligevel, for det er ikke boksehandsker, men pc'ere, man skal bruge til at sparre i realkompetence.

Uddannede undervisere
"Jeg havde aldrig troet, at vi kunne samle så blandet en
gruppe. Al opreklameringen stod De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) for, men de nåede langt bredere ud, også til spejdere, politiske ungdomsorganisationer og landboforeninger. Det er jeg glad for," siger Charlotte Kragh fra Fokus Folkeoplysning, som underviste sammen med Anne Juul fra Produktionsskolen i Aalborg.
I efteråret 2007 deltog de begge i et længere
realkompetencekursus for vejledere fra folkeoplysningen, som DFS og Daghøjskoleforeningen arrangerede sammen
Med Aalborg-kurset er Charlotte Kragh og Anne Juhl blandt de første, der bruger vejlederkurset efter formålet, nemlig at uddanne foreningsaktive, så de kan hjælpe andre medlemmer med at afklare og beskrive deres kompetencer. Det sker ved hjælp af et af de tre elektroniske redskaber, som Undervisningsministeriet har udviklet og publiceret på nettet.
Kurset er kommet til verden i tæt samarbejde mellem DGI, Fokus Folkeoplysning, Aalborg Produktionsskole og Aalborg Kommune. Det kommunale folkeoplysningsudvalg har.

Brug for opfølgning
"Det var et presset forløb. Vi skulle både introducere begrebet realkompetence, værktøjet og sparringspartnerens rolle og afsætte det meste af tiden til praktiske øvelser," fortæller Charlotte.
"Deltagerne var meget tilfredse med værktøjet, og de var
engagerede og diskuterende."
I forhold til det kursus, som Charlotte selv har  deltaget i, var hele den teoretiske baggrund skåret fra.
"De skal ikke ud og fungere som coacher, men stå til rådighed som samtalepartnere. Det var vigtigt for mig, at de blev klar over, at som sparringspartner er det aldrig én selv, der er i spil. Det er foreningsmedlemmet, der skal hjælpes igennem skemaet og få øje på de kompetencer, som hun måske ikke har erkendt på forhånd."
Charlotte håber, at det bliver muligt at samle deltagerne igen efter tre måneder:
"Hvis de er kommet i gang ude i deres foreninger, har de sikkert mange spørgsmål - og de vil have glæde af at udveksle erfaringer. Hvis der er efterspørgsel, kan vi også gennemføre et nyt kursus," siger hun.

Efterlyser anerkendelse
Til daglig er Charlotte Kragh projektleder på Kaffe Fair, der fungerer som en del af Fokus Folkeoplysnings Daghøjskole. Med unge bistandsklienter som personale driver de en cafe i Aalborgs havnekvarter.
I sit arbejde med de unge bruger Charlotte også
realkompetence-værktøjet:
"Vores medarbejdere lægger stor vægt på, at de får et stykke papir med ud af døren, når de er færdige. Et papir, der viser nogle af de ting, de har tilegnet sig, mens de var her.
I begyndelsen er det utrolig svært for at få dem til at rose sig selv. Men efterhånden kommer de selv i tanke om eksemplerne. Så gjorde jeg det, og der kunne jeg det.
Og så breder der sig sådan en jubii-stemning hos dem."
For Charlotte er hovedproblemet, at omverdenen ikke anerkender realkompetencebeviset:
"Loven siger, at uddannelsesinstitutionerne skal anerkende realkompetence, men det fungerer ikke. Heller ikke socialrådgiverne hos kommunen har endnu vist nogen interesse.
Hvis ikke anerkendelsen bliver reel, falder det hele til jorden," vurderer Charlotte Kragh.