Prisbelønning til sprogmateriale fra daghøjskole

Prisbelønning til sprogmateriale fra daghøjskole

Monday, December 17, 2007

Annie Nielsen og Gry Clasen modtog den 27. november i dag EU's Sprogpris for at have udviklet undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", skriver CIRIUS i en artikel på deres hjemmeside.
Årets to prisvindere har udviklet et materiale, der gør kursisten bevidst om ligheder og forskelle mellem modersmål og det nye sprog, der skal læres. Det giver en
større forståelse for det nye sprog, der skal læres, samtidig med at det letter indlæringen.

CIRIUS skriver videre:
"Vores fællessprog" blev oprindeligt udviklet som et projekt under Daghøjskolen i Silkeborg af en gruppe med Annie Nielsen som projektleder og redaktør. Programmet sammenligner det kendte sprog - modersmålet - med det nye ukendte - det danske. Formålet er at afmystificere grammatik og struktur.
Det første materiale var en serie grammatikbøger, som blev udgivet i 1993-94 på 10 sprog: tyrkisk, arabisk,
serbokroatisk, somalisk, engelsk, fransk, persisk, swahili, vietnamesisk og spansk.
Senere er programmet videreudviklet med forståelsesspørgsmål på ti sprog og øvelser på dansk i en digital version. Den grundlæggende ide, at brugeren skal kunne læse om dansk grammatik på sit modersmål, er
fastholdt.

"Vores fællessprog" er beregnet såvel til undervisning på både begynder- og fortsætterniveau som til selvstudier. Projektet er støttet af Integrationsministeriet.

DFS link"Nye veje i EU oplysning"Undervisningsmaterialet er gratis og frit tilgængeligt for alle

EU's Sprogpris tildeles hvert år nyskabende initiativer, som fremmer sproglæring.