Klar til job i børnekøkkenet

Takket være et tæt samarbejde mellem kommune, daghøjskole og slagteriskole er 17 kvinder og tre mænd nu klar til at lave sund og økologisk mad til børn i daginstitutionerne.

Af Michael Voss

De har altid elsket at lave mad, men nu ved de også, hvor man skal passe på salmonella.
Kort før jul afsluttede en gruppe arbejdsløse - fortrinsvis kvinder - et 18 ugers kursus, der hedder "Job i børnekøkkenet".

Sengül fremlægger en rapport for klassen

Deltagerne var alle af anden etnisk oprindelse, og kurset blev gennemført af Ishøj Daghøjskole og Slagteriskolen i Roskilde.

Rettidig omhu
Da ideen til kurset blev fostret for et halvt års tid siden, var den indlysende og udtryk for rettidig omhu.
På den ene side kunne Ishøj og alle andre kommuner forudse, at de snart ville stå og mangle personale til at lave mad i kommunernes daginstitutioner. Folketinget havde netop vedtaget en lov, som pålægger kommunerne at servere frokost til børnene.
På den anden side vidste daghøjskole, A-kasser og jobcentre, at en masse etniske minoritetskvinder har svært ved at få arbejde. Mange har kun en kort skolegang bag sig og har ikke helt styr på det danske sprog.
 "Men vi ved, at de kan lave mad til 100 mennesker - og god mad. Til gengæld har de ikke nok kendskab til, hvordan man tager hensyn til økologi, hygiejne, arbejdspladssikkerhed, tid og økonomi," fortæller Györgyi Csato, der som skoleleder på Ishøj Daghøjskole var med til at fostre ideen.

Bredt samarbejde
For at det kunne blive til mere end en ide, indgik daghøjskolen et samarbejde med:
• Slagteriskolen i Roskilde, som har den faglige baggrund for at undervise i madlavning
• Vallensbæk Jobcenter, der har kontakten til de arbejdsløse og
• Ishøj kommunes center for børn og undervisning, som dels skulle bruge deltagerne efter kurset, dels hjalp med at finde institutioner, hvor deltagerne kunne være i praktik undervejs.
Majbritt Klevenfeldt fra Vallensbæk Jobcenter er begejstret for kurset:
"Det har fungeret kanon. De har gjort en stor indsats og lært så meget.

Melissa steger fiskefrikadeller

Når jeg har besøgt kurset, har det været tydeligt, at de er både glade og stolte over, hvad de har præsteret," fortæller hun.

Hårdt arbejde
På Slagteriskolen er det især Gitte Svensson, som har stået for undervisningen. Hun er rigtig todt tilfreds med samarbejdet med daghøjskolen.
"Selv om de har været meget interesserede, har det også været svært stof. Men så har daghøjskolen kunnet følge op bagefter, fordi de har mange erfaringer med at undervise og vejlede kvinder med lav skolegang og sprogproblemer."
Det er Lee, som kommer fra Israel, helt enig i: "Bettina [underviseren på daghøjskolen] har gentaget og gentaget det 100.000 gange, så det er helt sikkert, at vi har forstået det. Også alle de danske grøntsager og frugter, som jeg slet ikke kendte."
Et af trickene til at få det svære stof lært er et Trivial Pursuit spil om salmonella og andre bakterier, som underviser Bettina Fellov, Ishøj Daghøjskole, selv har udviklet.
"De har lært så meget, og de skal nok komme videre på arbejdsmarkedet" fortæller Bettina Fellov.

For god tid
Undervejs faldt der dog en skygge over projektet. Regeringen meddelte, at den obligatoriske madordning først skal træde i kraft 1. januar 2011.
Kursisterne står med deres hygiejnebevis. "Og de har alle sammen vist, at de kan planlægge en frokost og mellemmåltid for en børnegruppe med fuldt styr på hygiejne, tid, økonomi og servering," fortæller Gitte Svensson.
Men de forventede jobs er ikke klar. Ikke desto mindre er skoleleder Györgyi Csato fortrøstningsfuld:
"Vi har mange års erfaringer med at hjælpe ledigeud på arbejdsmarkedet, og denne gruppe kan rigtig meget. Nogle kan gå direkte ud i et ordinært job, og de flesteandre kan vi skaffe et arbejde med løntilskud. Fra januar har alle en arbejdsplads," fortæller hun.
Lee er også optimist: "Jeg havde ingen fejl i hygiejneprøven. Og nu ved jeg også, hvordan en agurk ser ud, og hvordan man laver frikadeller. Jeg er klar til et hvilket som helst job, hvor jeg skal lave mad," siger hun med et stort smil.