Hallo, Danmark, er du der?

Danmark har noget virkelig unikt at tilbyde verden. Der er især tre fantastiske, danske ting, jeg tænker på. Det drejer sig om andelsbevægelsen, folkeoplysningen og foreningslivet. Sådan skriver forfatter Lene Andersen i en kronik.

Lene Andersen vil have danskerne til at bidrage til at udbrede demokratiet globalt. Hun ser internettet som en åbenlys mulighed for det, og hun har selv taget et initiativ. Det handler forfatteren og forlæggerens kronik i Jyllands-Posten den 10. marts om.

I stedet for hån og spot
Med en vis sarkasme skriver hun, at hun har ladet sig inspirere af netop Jyllands-Postens, som "… fandt det pædagogisk magtpåliggende at fornærme landets muslimer. Pludselig blev en lokal debat i andedammen til et verdensanliggende."
Hun skriver videre:
"Hvad nu hvis man i stedet for hån, spot og latterliggørelse, franske grisehylere og falske rygter om koranafbrændinger spredte viden og oplysning? Hvis man nu gjorde historien og filosofierne bag demokratiet tilgængeligt for folk over hele kloden? Hvad nu, hvis vi fandt noget af vores bedste, demokratiske arvegods frem og tilbød det til hele verden på nettet, kvit og frit - ville det så ikke være både sjovere og langt mere konstruktivt?"

Demokratiudbredelse på nettet
Selv har Lene Andersen lagt sin demokrati-introducerende bog"Frihed og demokrati - hvor svært kan det være?" på nettet. Samtidig har hun bedt læserne om at oversætte den til - i første omgang - engelsk, tysk og fransk. Den 17. marts er der premiere på democracy-handbook.org.
"Det er en global demokratihåndbog, som både henvender sig til den nysgerrige borger i de eksisterende demokratier og til indbyggerne i de lande, hvor der ikke er frihed, lighed eller demokrati. Det er en håndsrækning til alle dem, der gerne vil vide, hvad demokrati er, og hvordan man skaber det og bevarer det," skriver Lene Andersen.

Det fantastiske danske
Om bogens indhold forklarer hun:
"Der er især tre, fantastiske, danske ting, jeg tænker på. De har alle fået en grundig gennemgang i democracy-handbook.org, så resten af verden måske kan lade sig inspirere af vores gode erfaringer, hvis de har lyst. Det drejer sig om andelsbevægelsen, folkeoplysningen og foreningslivet."
Hun uddyber:
"Da Kold og Grundtvig i sin tid introducerede folkeoplysningen og startede de første højskoler, var det i det samme snoldede, udemokratiske bondeland, som vi startede andelsforeningerne. Gennem noget så simpelt som at mødes med sine medmennesker omkring noget viden, som man diskuterer, dannes man som medborger, og i modsætning til de franske saloner så henvendte Kold og Grundtvig sig til bønderkarle og unge piger.
Hvis danske bønder kunne skabe folkeoplysning i en tid med skiffertavler og penneskafter, så må resten af verden også kunne i en tid med internet."

En begejstret demokrat
Lene Andersen konkluderer i kronikken:
"Der er masser af mennesker derude, som frygter demokratiet, og der er religiøse fanatikere, som hellere vil sprænge verden i luften i håb om, at Vorherre bliver glad derved, end de vil tillade oplysning og demokrati. Dertil er kun at sige: Er dét en undskyldning for ikke at være en begejstret demokrat og forsøge at sprede demokratiet til resten af verden?"