Gode erfaringer med kulturmøde

De etniske minoriteter fylder ikke meget i folkeoplysningen i dag. Men det kan der gøres noget ved. Positive og forskelligartede erfaringer gav inspiration til arbejdet med kulturmøde og interkulturelle kompetencer på DFS’ medlemskonference på Kollekolle.

Af Michael Voss

"Når vi betragter andre kulturer, ser vi det igennem vores egen kultur," forklarede professor Hans Gullestrup, der var første oplægsholder på konferencen "Kulturmøde og interkulturelle kompetencer". Med en blanding af konkrete eksempler, anekdoter og teoretiske begreber lagde han et godt fundament for resten af konferencen. Især tre pointer lagde han stærkt vægt på: - Alle har en tendens til at se sin egen kultur som det "naturlige" og det "fornuftige". - Ethvert menneske indgår i mange forskellige kulturer, ikke kun baseret på etnicitet, religion eller nationalitet - Mennesker er ikke kun kultur, men i bunden deler vi en række biologiske, almenmenneskelige træk, og i toppen er vi individer med personlige karakteristika.

Efter deltagernes behov
Fra DOF til DUF og fra Efterskoleforening til Grænseforening fik deltagerne en stribe konkrete eksempler på, hvordan folkeoplysere i praksis arbejder med kulturmøde. Det var initiativer og projekter af vidt forskellig omfang. I den ene ende af skalaen var der Dansk Ungdoms Fællesråds partnerskaber med etniske ungdomsforeninger, som DUF har fået 3 ½ million kroner til fra Integrationsministeriet. Noman Malik fortalte med begejstring om de muligheder, der er for at inddrage de mange etniske netværk i den danske foreningskultur. Med partnerskabsprojektet hjælper DUF på én gang de etniske ungdomsnetværk videre og skaffer spændende samarbejdspartnere til sine nuværende medlemsorganisationer. Der er tale om en helt anden størrelsesorden, når Sønderborg Aftenskole engagerer kvinder fra de etniske minoriteter over 50 år i først motionsaktiviteter og senere direkte undervisning. Men skoleleder Kirsten Jensen og Noman Malik var enige om, at en af forudsætningerne for succes er, at man ikke kommer med en facitliste for, hvad "de andre" skal lære, men skaber rum for, at de selv definerer, hvad de har behov for.

Forskellige slags mindretal
Maren Ottar Alstrup fortalte om både barrierer og resultater af Efterskoleforeningens arbejde for at få flere unge fra de etniske minoriteter på efterskole - og fastholde dem, når de er der. Bl.a. refererede hun, hvordan mange af disse unge for første gang følte, at de var blevet en del af et dansk fællesskab på efterskolen. Selv om nationale mindretal i et geografisk afgrænset område og etniske minoriteter ikke er identiske størrelser, har Grænseforeningen haft stor succes med at sætte unge danskere fra Sydslesvig og unge københavnere med anden etnisk baggrund sammen for at diskutere og udveksle oplevelser og holdninger. "Vi lægger vægt på det, de to grupper har til fælles, og det viser sig at være ikke så lidt," fortalte Gunvor Vestergaard fra foreningen. Grænseforeningen planlægger at opbygge et ambassadørkorps af "minoritets-unge", som kan tage rundt i landet og fortælle om de fordele og fortrin, de har, bl.a. evnen til at kunne fungerer i forskellige kulturer og det at være to-sproget.

Under havet mødes alle øer
At mødet mellem forskellige kulturer nemt kan føre til konflikter, har de fleste en fornemmelse af. Men Lene Buerup Andersen fra LOF understregede, at de grundlæggende elementer i konflikter er de samme, hvad enten det er konflikter mellem hvide gammeldanskere indbyrdes eller mellem mennesker af forskellig etnisk baggrund. "Og det er også de samme metoder, vi skal bruge for at løse dem," forklarede hun i et foredrag med indlagte øvelse i konflikthåndtering. Meget passende præsenterede hun en pyramide, der var næsten identisk med Hans Gullestrups: Nederst: Det almenmenneskelige; i midten: det kulturelt betingede; og øverst det individuelle. Lene Buerups vigtige pointe var, at selv om vi i toppen (på individ- og kultur-niveau) kan synes langt fra hinanden, så har vi i bunden en stor fællesmængde. "Under havet mødes alle øer," som hun sagde. Og det er denne fællesmængde, der er er grundlaget for at løse konflikter.

Alle mands herre
Der var både forskelle og fællestræk på tværs af etnisk baggrund i de ti "tracks" eller sketches, som turneteateret Opgang2 viste lørdag aften - med forskellige billeder på kærligheden. Til støtte for det videre arbejde med kulturmøde og interkulturelle kompetencer fortalte Jens Dalsgaard fra CIRIUS, hvilke muligheder der er for at søge støtte i EU til læringspartnerskaber og andre former for international udveksling. En af de fælles livsbetingelser for alle mennesker uanset kultur er sygdom, og det blev solidt dokumenteret på konferencen, hvor tre ud af seks oplægsholdere blev syge i umiddelbart inden konferencen, og to af dem måtte melde afbud. Men de øvrige oplægsholdere havde tilstrækkeligt meget spændende at fortælle til rigeligt at fylde programmet ud. Vi har valgt at bringe både Garbi Schmidts og Maher Khatibs slides og baggrundspapir, selv om de var forhindrede i at komme.