Jeg er enig med Karen Jespersen i, at der ligger en stor opgave i at fastholde og styrke den indbyrdes tillid i det danske samfund. Men jeg tror, at vi også skal se på, hvordan vi fjerner nydanskeres frygt for udstødelse og marginalisering, skriver Per Paludan Hansen i en kronik.
Lørdag den 4.oktober bragte Dagbladet og Frederiksborg Amts Avis
en kronik af DFS' formand, Per Paludan, Hansen. Kronikken tager
udgangspunkt i mediernes omtale af "ekstremisme, skyderier,
bilafbrændinger og vold:
"De store overskrifter er som regel affødt at dybere problemer, f.
eks. det, at man mangler en respekteret plads i samfundet i
form af en god uddannelse og dermed også et godt job," skriver Per
Paludan Hansen og fortsætter:
"Folkeoplysningens skoler har haft en historisk rolle både i form
af at være det kit, der gennem sin alsidige virksomhed har
sikret forståelsen for samfundets forandringer, nye impulser og som
et væsentligt uddannelsespolitisk redskab, der hjælper til, at så
mange som muligt får en plads i uddannelsessystemet."
DFS' formand henviser til en kronik, som Karen Jespersen skrev for
nylig. I kronikken advarede velfærdsministeren mod muslimer, som
"danner deres egne parallelsamfund" og i etniske grupper, som
"lever isolerede fra hinanden". Per Paludan Hansen
kommenterer:
"Jeg er enig i, at der ligger en stor opgave i at fastholde og
styrke den indbyrdes tillid i det danske samfund. Men jeg tror, at
vi også skal se på, hvordan vi fjerner nydanskeres frygt for
udstødelse og marginalisering,
og hvordan vi skaber tilliden til, at det danske samfund kan og
vil give dem en plads på lige fod med alle andre.
Vejen bort fra frygt og hen imod tillid mellem mennesker af
forskellig national, kulturel og religiøs baggrund går ikke via
forbud og forbandelser."
Per Paludan Hansen skriver, at arbejdet med at bekæmpe frygt og
ekstremisme og arbejdet med at opbygge tillid, baseret på viden og
dialog, en nærliggende opgave for folkeoplysningen og henviser til
en række eksempler.
I kronikken kommer DFS' formand også ind på
folkeoplysningens indsats for at hjælpe de voksne, som ikke
fik tilstrækkelig uddannelse som unge, og fortsætter:
Men vores kvalifikationer og gode vilje gør det ikke alene. Vi har
også brug for opbakning fra de politiske beslutningstagere,
og her kunne vi godt ønske lidt nye signaler."
Han henviser til et skred i hele uddannelsestænkningen:
"Man fokuserer ensidigt på de formelle uddannelser, og når
man endelig taler om læring uden for systemet, tænker man kun på
det, der foregår på arbejdspladserne.
Her er der brug for større anerkendelse af, at mennesker også
lærer i de ikke-formelle uddannelser og i foreningslivet. Med andre
ord skal den folkeoplysende tradition hives ud af politikernes
glemmebog, hvor mange af dem har parkeret den."
Som konklusion foreslår Per Paludan Hansen, "at regeringen
nedsætter et udvalg, som belyser folkeoplysningens bidrag i et
globaliseret samfund og formulerer forslag til nye formelle rammer
for den folkeoplysende voksenundervisning".