Festival for fair trade

Festival for fair trade

Thursday, July 1, 2010

Igen i år forvandler Mellemfolkeligt Samvirke Fælledparken til et overflødighedshorn af musik, film, mad, drikke og debat, når Fair Fælled, Danmarks største fairtrade festival, skydes i gang den 21.-22. august.

Mellemfolkeligt Samvirke, som er medlem af DFS, inviterer til "..en musikalsk og politisk fairtradefestival, der henvender sig til livsglade københavnere med et globalt udsyn."
På festivalen stiller en lang række upcoming bands og performere frivilligt op på festivalens tre venues for at støtte kampen mod fattigdom i verdens ulande og for at sætte fokus på global retfærdighed.

Festivalens mad og drikkevarer er af høj kvalitet og så vidt muligt økologiske og fairtrade, ligesom de mere end 20 boders tøj og accessories er handlet retfærdigt med producenter i verdens ulande.
I 2009 havde festivalen 20.000 besøgende.

Festivalen har fået støtte fra DFS' Pulje B at skabe gode arenaer for den folkelige debat på Fair Fælled og indbyde københavnerne til at kombinere afslapning og weekendhygge med folkeligt debat om væsentlige globale problemer. Støtten på 50.000 kr. vil også blive brugt til en evaluering af de anvendte eksperimenterende læringsformer og rapportering med fokus på dette aspekt.