Attraktive læringsmiljøer og fleksible forløb

Folkeoplysningen gør en særlig indsats over for de uddannelsessvage unge. I en ny rapport beskriver syv folkeoplysende landsorganisationer, hvordan deres skoler bygger en nødvendig bro til det formelle uddannelsessystem for dem, der ikke finder derover af sig selv.

Selv om politikerne i årevis har sat sig som mål, at 95 procent af de unge skal have ungdomsuddannelse, har tallet ikke rykket sig meget fra de 80 procent. Debatten fokuser som regel på folkeskolens evne til at forberede børnene på en ungdomsuddannelse og på ungdomsuddannelsernes evne til at fastholde de unge frem til eksamen.
Men uanset hvor stor indsats politikere, skoleledere, vejledere og lærere gør på disse to felter, er der stadig en stor del af de unge, som ikke uden videre føler sig hjemme i det ordinære uddannelsessystem - og som derfor ikke kommer i gang.

Hvad vi kan
Allerede i dag gør de folkeoplysende skoleformer en stor indsats for at hjælpe disse unge, så de kommer i gang med en ungdomsuddannelse - eventuelt med en vis forsinkelse. I rapporten peger de syv organisationer på disse kvaliteter ved den folkeoplysende undervisning
• Fleksible forløb med fokus på den enkelte deltager i et fællesskab
• Attraktive læringsmiljøer
• En pædagogik der fremmer personlig motivation og læring
•  Sammenhæng mellem faglig læring og livslæring
• Sammenhæng mellem læring og vejledning

Bedre rammer
Men de er overbeviste om, at de alle kan gøre det bedre, hvis politikerne vil ændre rammerne for deres arbejde.  Overskrifterne for de nødvendige forbedringer er:
• En lovgivning der sikrer en ramme for fleksible uddannelsesforløb
• Mere ensartede økonomiske rammer i kommunerne
• Et bedre forsørgelsesgrundlag
• Bedre mulighed for samarbejde mellem folkeoplysningen og det ordinære uddannelsessystem