800.000 kroner til udvikling

800.000 kroner til udvikling

Tuesday, June 1, 2010

Så er det tid til at skrive ansøgning, hvis man vil have andel af DFS’ Udviklingspulje 2010. Pengene vil blive fordelt til projekter, der udvikler og omstiller den lokale folkeoplysning.

Udviklingspuljen 2010 består af 800.000 kr., som Undervisningsministeriet har afsat til formålet.
De kan søges af de DFS-medlemsorganisationer , som er beskæftiget indenfor folkeoplysningslovens område. Dog kan Folkehøjskolernes Forening, Efterskoleforeningen og Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler og deres afdelinger ikke søge, fordi de modtager egne udviklingsmidler direkte fra ministeriet.

Udviklingsarbejdet skal afvikles i perioden september 2010 - august 2011 og der skal senest den 8. august 2011 aflægges regnskab til Dansk Folkeoplysnings Samråd.

DFSs bestyrelse har nedsat et bevillingsudvalg, der behandler ansøgningerne. Bevillingsudvalget består af: John Meinert Jacobsen, Bernhard Trier Frederiksen, Per Paludan Hansen og Randi Jensen. Fra sekretariatet deltager Henrik Christensen og Flemming Gjedde.

Rød pilMere om udviklingspuljen

Ansøgningsfrist er onsdag den 18. august 2010 kl. 12.00.

Ansøgning bedes indsendt elektronisk til fg@dfs.dk

Alle ansøgere vil få svar ca. den 1. september 2010.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til organisationskonsulent Flemming Gjedde: fg@dfs.dk

Relaterede nyheder