DFS fremlægger sine forslag til folkeoplysningsudvalget

Den frie folkeoplysning, folkeoplysningen som uddannelsesaktør og folkeoplysningen som oplysningsformidler - det er de tre søjler i DFS' aktuelle forslag til folkeoplysningsudvalget. Derudover foreslår DFS nye udvidede kommunale folkeoplysningsudvalg samt et nationalt folkeoplysningsråd.

Af Michael Voss

I et nyt politikpapir fremlægger DFS nu en stribe forslag til nye arbejdsområder, ændrede støtteformer og bedre rammer for folkeoplysningens arbejde. Forslagene skal nu indgå i det nationale folkeoplysningsudvalgs videre arbejde. Politikpapiret er kommet til verden gennem en diskussion og et udviklingsarbejde mellem de medlemsorganisationer, der er berørt af folkeoplysningsloven.

"Med dette papir forsøger vi at vise, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til læring og demokratisk medborgerskab," siger DFS' formand Per Paludan Hansen, som også er medlem af det nationale folkeoplysningsudvalg.
"Derfor støtter vi også det forslag, der er kommet fra 
en skrivegruppe under udvalget, om at indskrive demokratisk medborgerskab i folkeoplysningslovens formålsparagraf," tilføjer han.

Folkeoplysningens tre søjler
I politikpapiret fremstiller DFS folkeoplysningen opdelt i tre søjler.
Den frie folkeoplysning er den traditionelle folkeoplysende voksenundervisning. Deltagerne vælger frit, hvad de vil undervises i, og undervisningen er eksamensfri.
Folkeoplysningen som uddannelsesaktør har hidtil især manifesteret sig inden for daghøjskolevirksomhed, ordblindeundervisning og sprogundervisning for ikke-dansksprogede.
Folkeoplysningen som oplysningsformidler for offentlige myndigheder har været afprøvet både lokalt og nationalt. Men de store potentialer er slet ikke udnyttede.

Ensartet tilskud fra kommunerne
Omkring den frie folkeoplysning foreslår DFS f.eks.:
- én ensartet og landsdækkende tilskudsmodel på oplysningsforbundenes område på
minimum halvdelen af udgifterne til lærer- og lederløn.
- en pulje til udvikling og opstart af nye aktiviteter
- udvidelse af de fleksible tilrettelæggelsesformer

Nyt uddannelses- og vejledningstilbud
På voksenuddannelsesområdet foreslår DFS bl.a.:
- godkendelsen af et nyt uddannelses- og vejledningsforløb for alle, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som har betydelige faglige, personlige eller sociale barrierer for at uddanne sig under betegnelsen Individuel Forberedende Uddannelse (IFU) med uddannelsesgodtgørelse til deltagerne og taxametre til de udbydende oplysningsforbund og daghøjskoler.
- at højskolers, oplysningsforbunds og daghøjskolers rolle i den forberedende voksenundervisning, inklusive fvu-it og fvu-engelsk, og ordblindeundervisningen sidestilles med VUC og ikke er underlagt VUC som i dag.

Profilindsatser for stat og kommune
Selv om oplysningsforbund også tidligere har påtaget sig kampagner og særlige indsatser for stat og kommune, er den tredje søjle, folkeoplysningen som oplysningsformidler, i høj grad en nyskabelse. Her foreslår DFS bl.a.
-  at der årligt eller flerårigt indgås aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser.
- at staten årligt eller flerårigt indgår aftale om særlige profilindsatser, som skal have en særlig prioritering i folkeoplysningen.
- at kommunerne forpligtes til at indtænke og indskrive folkeoplysningens aktører i deres informations- og oplysningsindsatser.

Brede udvalg
Endelig opstiller DFS en model for, hvordan samspillet mellem folkeoplysningen og det offentlige skal organiseres fremover. Centralt her er:
• et nationalt folkeoplysningsråd som skal følge, diskutere og stille forslag til kvalitetssikring og dokumentation af folkeoplysningens virke, men som også skal være forum for indgåelse af aftaler mellem staten og de folkeoplysende organisationers landsorganisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser og andre former for inddragelse af folkeoplysningen.
• lovpligtige kommunale folkeoplysningsudvalg med udvidede opgaver, bl.a. at være omdrejningspunkt for samspillet mellem kommunen og civilsamfundet i løsningen af væsentlige samfundsopgaver og - parallelt med det nationale udvalg - at være forum for indgåelse af aftaler mellem kommunen og de folkeoplysende organisationer om særlige informations- og oplysningsindsatser og andre former for inddragelse af folkeoplysningen.
Begge udvalg skal have en bred sammensætning, der afspejler opgaverne.